Målgruppe

Kadetten uddanner sent udviklede unge i alderen 15-25 år. For eksempel unge med autismespektrumsforstyrrelser, ADHD, indlæringsvanskeligheder, sociale og emotionelle udfordringer, psykisk sårbarhed og andre diagnoser.

Vores STU er for unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. De unge kan have forskellige faglige, personlige og sociale udfordringer og have brug for en hverdag med tydelige rammer, genkendelighed og støtte.

10. modningsår

Det 10. modningsår er et afklaringsforløb for unge, der efter grundskolen har brug for mere tid til at blive klar og afklaret i forhold til, hvad der skal ske bagefter. Det kan være STU, anden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

På Kadetten tager vi udgangspunkt i den enkelte unge og det, den unge kan. Fællesskab, tydelighed, trivsel og faste rammer er en naturlig del af hverdagen.

På Kadetten kombinerer vi uddannelse med praktiske arbejdsopgaver i huset, i vores forskellige fagområder og i nærmiljøet omkring Kronborg og Helsingør.

Vi tror på, at meget læring sker gennem praktiske opgaver og ved at være en del af et arbejdsfællesskab.